...der er dage, hvor der intet andet at gøre end at slænge sig på sofaen, drikke et glas koldt mælk og spise en KitKat og håbe at morgendagen bliver bedre.
Jeg bryster mig ofte ved en høj professionalisme, og jeg kan ofte ryste private problemer og bekymringer af mig på arbejde, men så er dage som i dag - og formentlig også i morgen, hvor jeg ved, at mine følelser vil sidde uden på tøjet - også mens jeg er på arbejde.
Min far har det nemlig ikke så godt for tiden - og i dag har min mor fået ham indlagt, så lægerne kan finde ud, hvad der er galt. Og det er hårdt, og jeg tænker meget på ham og på fremtiden. Jeg er ikke helt klar til(hvis man nogensinde bliver det) at have forældre, som er syge og gamle. Jeg er ikke klar til at omsorgsbalancen skal tippe og mest af alt, så vil jeg gerne bare have, at min kære far får det godt igen...
...og egentlig burde jeg ikke bruge computeren, da jeg fik laseropereret mit ene øje i går for udbedre "søm i øje"-skade!
Så jeg kaster mig på sofaen igen...
