fredag den 5. juli 2013

Ting, jeg elsker ved sommer

  • Tour de France: Jeg ELSKER det kære cykelløb. Ingen dopingskandale eller Bjarne-udtalelse kan afholde mig fra hver sommer at fravælge sommersolen og frisk luft til fordel for at plante mig foran fjerneren og sluge touren råt.

  • Sommerfester, der først slutter, når det er blevet lyst: Der er og bliver en særlig elskelig oplevelse for mig at slingre hjem fra fest eller byen, mens det lysner i øst og fuglene pipper.(Til gengæld bliver til det stadighed en værre og værre oplevelse at vågne op igen efter disse fester - damm you, fremskredne alder!)

  • Ferie(snart!), jordbær og nye kartofler - vel ingen grund til at uddybe yderligere?

  • At være bare lidt pænere: Sommersolen bidrager positivt til min ellers lidt gustne og blege kontorkulør. Lidt sund farve på kinder og arme skal man ikke kimse af. Det er bare som om, at solbrun står godt til alt i min garderobe.

  • Udeliv: Jeg er ved guder ikke outdoorsee - utrolig mange(og virkelig hårde og ikke altid helt rare) år som spejder kan bevidne hvilken katastrofe, jeg er i at klare mig i naturen. Men jeg holder nu af, hvordan Danmark og jeg flytter os selv(altså bortset fra, når vi ser touren) og livet uden for hjemmets fire vægge. Vi flyder i parker og gårde. Vi griller og nyder maden uden for - også selv om sommervejret svigter, gør vi forsøget. Vi går ture, spiser is og kigger på vandet. Jeg bor i Århus - og både i bybilledet og min gård pibler det med liv. Og det er da bare herligt - og vi gør det på vores helt egen og pt. turistforhadte reserverede facon, hvor vi nyder hinandens selskab uden at interagere.

Faste læsere