Jeg er ikke stresset! Jeg kan i enkelte situationer føle stress og så er jeg faktisk i stand til at håndtere det på en indtil videre tilfredsstillende måde. Dette er formentligt resultatet af mange tanker om, hvilket forhold jeg vil have til mit arbejde kombineret med megen forudgående viden om problematikker forbundet til at være "ny i arbejde". Dette har været til stor gavn i de seneste 18 måneder af mit liv, og har medvirket til, at jeg det meste af tiden har en følelse af, at jeg står rimeligt sikkert på mine ben...
...men højt at flyve - dybt at falde...
Har befundet(befinder i en vis grad stadig) mig i noget turbulent tid grundet min far er syg. Og om end det heldigvis går den rigtige vej - så er det den lange vej med de meget små skridt uden nogen af os helt kan gennemskue, hvor vi ender. Og jeg skal blankt indrømme, at her har jeg nået min grænse i forhold til at bevare en sund rodfæstelse. Jeg har haft svært ved at være tilstede på arbejde, været træt og ked af det - og mest af alt ønsket mig langt væk fra jobcentret
Heldigvis har min leder udvist stor forståelse, og jeg har således haft et par dages fri til at komme til hægterne igen(ynk ynk...). Det har gjort mig godt - selv om det også har været "hårdt" at trække stikket ud et par dage, da det dels har været lidt ensomt, men det har også givet anledning til at bearbejde en masse tanker og følelser. Men jeg synes, at jeg begynder at finde et lille overskud til at krydre tilværelsen med andet end arbejde, syghusbesøg og søvn.
Afslutningsvis skal det dog anføres, at selv om jeg er slået lidt hjem for tiden, så er det naturligvis ingenting i forhold til det, som min far står igennem pt. Heldigvis er han sej - og han får god hjælp og pleje af nogle dygtige og kompetente sygeplejersker og læger.
Over and out!
