Hej chef... Det er Lisbet. Jeg kan desværre ikke komme arbejde i dag, da jeg har ondt i hele kadaveret efter at have samlet stor og kompliceret seng fra IKEA. Desuden kan det næppe betegnes som weekend med al det arbejde som samleriet krævede!
lørdag den 4. august 2012
torsdag den 2. august 2012
Rød vs. gul, overenskomst, blokade og et nu meget omtalt spisested i Vejle
Jeg havde en dag i sidste uge en "diskussion" med mine nye kollegaer omkring konflikten ml. 3F og et nu meget omtalt spisested i Vejle.
Vi var ikke enige. Og det lykkes ikke rigtig for mig at overbevise min kollegaer, at 3F's handlinger hverken er betonkommunistiske, ulovlige eller på anden vis udtryk for ekstremisme, men blot er en "almindelig" konflikt ml. arbejdsgiver og arbejdstagere, hvor hver part bruger de værktøjer og muligheder, som parterne i sin tid har aftalt, at de må bruge, når de ikke kan blive enige.
Jeg skal afholde mig fra at gå arbejdsmarkedsforskere og andre kloge hoveder i bedene og forklare, hvorfor 3F hverken bruger mafiametoder og hvorfor det er helt centralt at bevare blokaderetten og i det hele taget den såkaldte danske model, hvor arbejdsgiver og arbejdstagere(igennem deres faglige organisationer) aftaler løn og ansættelsesvilkår. Hvordan arbejdsmarkedet skal reguleres, er naturligvis en (til tider ideologisk) smagssag, men der er visse ting ved denne konflikt, som har undret mig.
1) Selv om det er sommer og agurketid, så er det som om, at medierne æder alt vedrørende konflikten og hver en lille bøvs ytret og prut slået i denne sag udlægges som breaking news. Og så er det heller ikke en større nyhed...
2) Og hvorfor selv samme medier ikke forholder sig mere kritisk til, at visse politikere for det første blander sig i en sag, som er en sag mellem to af arbejdsmarkedsparter og derfor burde stikke piben ind igen, og hvorforselv samme politikere ukritisk får lov at kalde konflikten og 3F for både kommunisktisk og mafiaoser, når 3F benytter sig at velkendte og aftalte redskaber til at varetage deres medlemmers interesser.
3) Hvorfor ingen råber spin og Liberal Alliance i samme sætning?
4) Hvorfor i al verden nogen gider at være medlem af Krifa - det kan godt være, at det er billigt, men hvad kan man bruge dem til? Så lad da helt være med at være medlem. Det kan godt være, at det er dyrt at være medlem af en rigtig fagforening, men at betale til en gul, er da at smide pengene ud af vinduet. Det er et forretningsforetagende og ikke en interesseorganisation. Om begge kan være en fagforening lader til at være et andet af konfliktens kardinalpunkter...?!
5) Og hvorfor folk er så naive over for arbejdsgiveren?! Jeg læste på en unavngivens venstremands blog, at arbejdsmarkedet ikke længere er skarpt opdelt mellem arbejdsgivere og lønmodtagere på hver sin side. Dette udsagn er jeg såmænd ikke uenig i, men det er naivt at tro, at parterne ikke har forskellige interesser. Jeg er selv tillidsrepræsentant, og jeg har et rigtig godt samarbejde med ledelsen. Og vi er til tider hinandens primære sparringspartnere og vi er ligemænd, hvor vi bruger hinanden til at finde de bedste løsninger for arbejdspladsen og den enkelte medarbejder. Og vi kan aftale en masse i et fredsommeligt og uformelt forum, men vi anerkender os, at vi også er hinandens modstandere i visse situationer og der er væsentlige sammenhænge, hvor vi har forskellige interesser. Hvis jeg ikke havde dette for øje, så vil jeg ofte blive taget så grusomt ved næsen. Ikke fordi mine ledere er ondsindet kapitalister(de er trods alt kommunalt ansatte) eller har hensigter om at behandle deres medarbejdere dårligt, men simpelthen fordi de varetager andre interesser, har et andet ansvar og andre succeskriterier og målsætninger for arbejdspladsen. Og netop lønforhandlinger er et udmærket eksempel. Jeg har ingen forudsætninger for at udtale mig, hvilken slags menneske den føromtalte restauratør er, men det vil sært, hvis han ikke havde en interesse i at begrænse omkostninger mest muligt for at opnå størst mulig profit? Det bebrejder jeg ham ikke - det er helt naturlig adfærd som erhvervsdrivende, men han må så samtidig anerkende, at det ikke nødvendigvis er alle andres - herunder medarbejderne eller medarbejderne på nabokroen, som deler hans interesse. Så han har set sit snit til at indgå en aftale med Krifa, hvor han kan spare lidt håndører... Og er dette meget anderledes end en entreprenør, der hyrer østarbejderer og betaler dem en slik for deres arbejdsindsats? Det kalder vi for social/løn dumping, da der forvrænger arbejdsmarkedet og konkurrencen...
6) Hvornår mon Vejlegården skifter navn til Saxo Bank Food?
Vi var ikke enige. Og det lykkes ikke rigtig for mig at overbevise min kollegaer, at 3F's handlinger hverken er betonkommunistiske, ulovlige eller på anden vis udtryk for ekstremisme, men blot er en "almindelig" konflikt ml. arbejdsgiver og arbejdstagere, hvor hver part bruger de værktøjer og muligheder, som parterne i sin tid har aftalt, at de må bruge, når de ikke kan blive enige.
Jeg skal afholde mig fra at gå arbejdsmarkedsforskere og andre kloge hoveder i bedene og forklare, hvorfor 3F hverken bruger mafiametoder og hvorfor det er helt centralt at bevare blokaderetten og i det hele taget den såkaldte danske model, hvor arbejdsgiver og arbejdstagere(igennem deres faglige organisationer) aftaler løn og ansættelsesvilkår. Hvordan arbejdsmarkedet skal reguleres, er naturligvis en (til tider ideologisk) smagssag, men der er visse ting ved denne konflikt, som har undret mig.
1) Selv om det er sommer og agurketid, så er det som om, at medierne æder alt vedrørende konflikten og hver en lille bøvs ytret og prut slået i denne sag udlægges som breaking news. Og så er det heller ikke en større nyhed...
2) Og hvorfor selv samme medier ikke forholder sig mere kritisk til, at visse politikere for det første blander sig i en sag, som er en sag mellem to af arbejdsmarkedsparter og derfor burde stikke piben ind igen, og hvorforselv samme politikere ukritisk får lov at kalde konflikten og 3F for både kommunisktisk og mafiaoser, når 3F benytter sig at velkendte og aftalte redskaber til at varetage deres medlemmers interesser.
3) Hvorfor ingen råber spin og Liberal Alliance i samme sætning?
4) Hvorfor i al verden nogen gider at være medlem af Krifa - det kan godt være, at det er billigt, men hvad kan man bruge dem til? Så lad da helt være med at være medlem. Det kan godt være, at det er dyrt at være medlem af en rigtig fagforening, men at betale til en gul, er da at smide pengene ud af vinduet. Det er et forretningsforetagende og ikke en interesseorganisation. Om begge kan være en fagforening lader til at være et andet af konfliktens kardinalpunkter...?!
5) Og hvorfor folk er så naive over for arbejdsgiveren?! Jeg læste på en unavngivens venstremands blog, at arbejdsmarkedet ikke længere er skarpt opdelt mellem arbejdsgivere og lønmodtagere på hver sin side. Dette udsagn er jeg såmænd ikke uenig i, men det er naivt at tro, at parterne ikke har forskellige interesser. Jeg er selv tillidsrepræsentant, og jeg har et rigtig godt samarbejde med ledelsen. Og vi er til tider hinandens primære sparringspartnere og vi er ligemænd, hvor vi bruger hinanden til at finde de bedste løsninger for arbejdspladsen og den enkelte medarbejder. Og vi kan aftale en masse i et fredsommeligt og uformelt forum, men vi anerkender os, at vi også er hinandens modstandere i visse situationer og der er væsentlige sammenhænge, hvor vi har forskellige interesser. Hvis jeg ikke havde dette for øje, så vil jeg ofte blive taget så grusomt ved næsen. Ikke fordi mine ledere er ondsindet kapitalister(de er trods alt kommunalt ansatte) eller har hensigter om at behandle deres medarbejdere dårligt, men simpelthen fordi de varetager andre interesser, har et andet ansvar og andre succeskriterier og målsætninger for arbejdspladsen. Og netop lønforhandlinger er et udmærket eksempel. Jeg har ingen forudsætninger for at udtale mig, hvilken slags menneske den føromtalte restauratør er, men det vil sært, hvis han ikke havde en interesse i at begrænse omkostninger mest muligt for at opnå størst mulig profit? Det bebrejder jeg ham ikke - det er helt naturlig adfærd som erhvervsdrivende, men han må så samtidig anerkende, at det ikke nødvendigvis er alle andres - herunder medarbejderne eller medarbejderne på nabokroen, som deler hans interesse. Så han har set sit snit til at indgå en aftale med Krifa, hvor han kan spare lidt håndører... Og er dette meget anderledes end en entreprenør, der hyrer østarbejderer og betaler dem en slik for deres arbejdsindsats? Det kalder vi for social/løn dumping, da der forvrænger arbejdsmarkedet og konkurrencen...
6) Hvornår mon Vejlegården skifter navn til Saxo Bank Food?
Abonner på:
Opslag (Atom)