Første sygedag med 1. maj i sigte.

Jeg har i dag været hjemme fra arbejde - syg og dårlig! Jeg er i stadig i gang med mine "første gange" som socialrådgiver. Og denne gang er det altså første gang, jeg er syg på arbejde. Og ærlig talt - ud over det at være syg er ret træls i forvejen, så må jeg indrømme, at jeg stresser en anelse over at være syg. Min mandag - altså dagen før min sygedag var ikke særlig produktiv pga. matchkategori-computerkaos og nu en dag væk pga. sygdom, så er der ret mange hængepartier, som jeg nok må acceptere, at jeg er den eneste til at løfte.
Jeg må jo nok erkende, at sygdom/ferie ofte for mig og formentlig også for mine kollegaer kan give anledning til en del travlhed. For nok er man ikke på kontoret, men mens man er væk, er der jo ikke nogen som overtager ens opgaver.

Jeg har således i dag måttet aflyse to samtaler med borgere, som hvis jeg skal overholde min rettidighed gerne skal have talt med i denne uge.... Jeg har alle mulige store og små opgaver, som SKAL laves i denne uge. Dette handler i første omgang ikke om størrelsen på min sagsstamme - i hvert fald ikke kun. Det handler også om, at jeg arbejder et sted, hvor der er et ekstremt fokus på rettidighed - og det er naturligvis i udgangspunktet godt. Men til tider kan det føles lidt som svigtende tilfælde af rettidighed er ensbetydende med katastrofe.... Men herregud, når man har med borgere at gøre som mine, så kan det tiltider være svært at forlange, at de har helt stamme forhold til rettidighed og refusion som jeg og det øvrige jobcenter har. Jeg er menneske - mine borgere er mennesker. Jeg kan blive syg ligesom de kan - og der kan ske alle mulige uforudselige ting og sager, som presse rettidigheden. Det handler således ikke kun om sagstallet. Det handler lige såvel om, det bliver det vigtigste at overholde rettidigheden i forhold til lovgivning, men ikke altid rettidigheden i forhold til borgernes behov, fordi den første giver refusion af kontanthjælpen fra staten,

Og det betyder at der bliver meget lidt plads den menneskelige uforudsigelighed, som er uundgåelig og til tider ustyrlig. Jeg hørte forleden, at den kære beskæftigelsesminister sagde i nyhederne, at der skulle være plads til menneskelighed i systemet! Hørt! Men ærligt talt Inger S. , så har du og dine parti- og regeringsfæller gjort hvad I kunne for at sætte menneskeligheden under et sådant pres i beskæftigelsessystemet, at jeg og mine kollegaer kæmper med vores faglige integritet og etik for at fastholde et menneskeligt ansigt i et system, som efterhånden er indrettet til at forsøge at tæmme denuundgåelig menneskelige uforudselighed.

Den faglige sult har meldt sig...

Jeg kan vist allerede godt vedkende mig, at jeg ikke er den flittigste blogger. Det skal dog siges, at mine manglende indlæg også skyldes, at jeg har været uden internetforbindelse i en god rum tid. Og trods at jeg ikke har de store moralske skrupler over at tjekke nyheder(det er jo vigtigt, at man som socialrådgiver er ajour med aktuelle nyheder), privat mails og Facebook i løbet af arbejdstiden - så er det måske lige overkanten at skrive et decideret blogindlæg... Og dog jeg sagde jo til min jobsamtale, at det var vigtigt for, at jeg havde tid til refleksion - og det kan blogskriveri, da godt kategoriseres som eller...?

Det er efterhånden over 2 1/2 måned siden jeg startede på jobcentret. Tiden er gået stærkt, og det er efterhånden blev hverdag, selv om jeg fortsat har masser ting, som jeg stadig ikke kan og jeg lærer fortsat nye ting hverdag. Men jeg har også dage, hvor det hele er lidt "leverpostej", men på den anden side er der også masser af tryghed og forudselighed ved, at nogle opgaver er forbundet med en vis rutine og erfaring. Jeg har dog på det senest oplevet et udpræget behov for at bruge tid faglige input -enten i form af litteratur, foredrag og temadage mv. Og det er også en del af at være ny: Selvindsigt. Jeg har lært om mig selv, at jeg fungerer bedst på arbejde, hvis jeg sideløbende også søger ny viden, brug lidt arbejdstid og lidt fritid på faglige arrangementer. Således har jeg lavet prioritering. På torsdag drager jeg til temadag og generalforsamling i DS' beskæftigelsesfaggruppe. Det kræver nogle timer på flekstiden, men jeg har brug for en dag ud af kontoret, hvor jeg kan bruge tid og ressourcer på at beskæftige mig med mit fag og profession uden for "leverpostejzonen".

Desuden så er mit arbejde noget begrænset af, at der sker væsentlige ændringer inden for arbejdet med beskæftigelse - de nye matchgrupper. Dette kræver en større opdatering af computersystemet, og derfor er visse og meget væsentlige funktioner lukket ned frem til på mandag(og jeg har endda en lille mistanke om, at det sikkert ikke er helt på plads til på mandag. Pt. har staten jo ikke det bedste ry i forhold ændringer i digitale systemer). Mit forhold og oplevelse af de matchgrupper må komme en anden dag.

Og efter et godt fyraftensmøde på Den Sociale Højskole i Århus om unge og kriminalitet med gensyn med gamle studiekammeratinder og ikke mindst Mie, som havde været med til at arrangere mødet, så bragte aften endvidere en dejlig nyhed fra en nær ven. Og jeg kan bare sige, at jeg er super stolt over ham og ikke det mindste overrasket. Og ih guder, hvor jeg dog stadig kan savne dag på kælderkontoret i Toldbodgade hos DS sammen med Mie og Mads.