Jeg har i dag været hjemme fra arbejde - syg og dårlig! Jeg er i stadig i gang med mine "første gange" som socialrådgiver. Og denne gang er det altså første gang, jeg er syg på arbejde. Og ærlig talt - ud over det at være syg er ret træls i forvejen, så må jeg indrømme, at jeg stresser en anelse over at være syg. Min mandag - altså dagen før min sygedag var ikke særlig produktiv pga. matchkategori-computerkaos og nu en dag væk pga. sygdom, så er der ret mange hængepartier, som jeg nok må acceptere, at jeg er den eneste til at løfte.
Jeg må jo nok erkende, at sygdom/ferie ofte for mig og formentlig også for mine kollegaer kan give anledning til en del travlhed. For nok er man ikke på kontoret, men mens man er væk, er der jo ikke nogen som overtager ens opgaver.
Jeg har således i dag måttet aflyse to samtaler med borgere, som hvis jeg skal overholde min rettidighed gerne skal have talt med i denne uge.... Jeg har alle mulige store og små opgaver, som SKAL laves i denne uge. Dette handler i første omgang ikke om størrelsen på min sagsstamme - i hvert fald ikke kun. Det handler også om, at jeg arbejder et sted, hvor der er et ekstremt fokus på rettidighed - og det er naturligvis i udgangspunktet godt. Men til tider kan det føles lidt som svigtende tilfælde af rettidighed er ensbetydende med katastrofe.... Men herregud, når man har med borgere at gøre som mine, så kan det tiltider være svært at forlange, at de har helt stamme forhold til rettidighed og refusion som jeg og det øvrige jobcenter har. Jeg er menneske - mine borgere er mennesker. Jeg kan blive syg ligesom de kan - og der kan ske alle mulige uforudselige ting og sager, som presse rettidigheden. Det handler således ikke kun om sagstallet. Det handler lige såvel om, det bliver det vigtigste at overholde rettidigheden i forhold til lovgivning, men ikke altid rettidigheden i forhold til borgernes behov, fordi den første giver refusion af kontanthjælpen fra staten,
Og det betyder at der bliver meget lidt plads den menneskelige uforudsigelighed, som er uundgåelig og til tider ustyrlig. Jeg hørte forleden, at den kære beskæftigelsesminister sagde i nyhederne, at der skulle være plads til menneskelighed i systemet! Hørt! Men ærligt talt Inger S. , så har du og dine parti- og regeringsfæller gjort hvad I kunne for at sætte menneskeligheden under et sådant pres i beskæftigelsessystemet, at jeg og mine kollegaer kæmper med vores faglige integritet og etik for at fastholde et menneskeligt ansigt i et system, som efterhånden er indrettet til at forsøge at tæmme denuundgåelig menneskelige uforudselighed.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar