Fra repatriering til rehabilitering

Så det viste sig, at repatriering ikke lige var mig alligevel - eller det vil sige, at måske var det enmandsprojekt i nye kontoromgivelse, der ikke var mig.
Så efter at have klaget min nød hos min leder, så søgte jeg et job tilbage på det kære jobcenter.

Og minsandten om jeg ikke fik det. Min titel er ikke blevet kortere. Men helt overordnet skal jeg arbejde med og i nogle af de nye initiativer i forbindelse med reformen af fleksjob og førtidspension.

Og jeg er glad og jeg føler mig hørt og støttet af min leder. Lige nu er jeg også lidt stresset, da jeg dobbeljobber den en anelse.
Er startet op med opgaver vedrørende det nye arbejde samtidig med, at min afløser endnu ikke ef fundet.

Og i fredags syntes jeg faktisk, at jeg havde så travlt, at jeg ville blive nødt til at arbejde her i weekenden. Men både lørdag og søndag er nu gået uden, at jeg har åbnet for computeren, læst lovgivningsmateriale eller bekymret mig om, at "mit" fragtfirma til Irak er blevet snuppet med en hulens masse tyvekoster.

I stedet har jeg blandt andet brugt tiden på denne